Carina Sarkkinen

25 års erfaring i ældreplejen

Kandidat for dig der bor i Østjylland


Mit navn er Carina Sarkkinen Jacobsen, og jeg er kandidat til folketingsvalget.

Jeg er samlevende med Michael, til sammen har vi fem voksne børn, der er godt på vej ud i voksenlivet med job og studier. Vi er beriget med to børnebørn og nyder at bruge tiden sammen med familien.
Vi bor i Østjylland, Hedensted kommune - lige på grænsen til Horsens.

Jeg er 44 år, og har siden jeg var 20 år, arbejdet i ældreplejen. Jeg startede min karriere som ufaglært, blev uddannet til social- og sundhedshjælper, så social- og sundhedsassistent og sidenhen har jeg været leder i ældreplejen. Jeg har oplevet forandringer gennem mange år – jeg vil arbejde for mere værdig ældrepleje og det gode ældreliv. Det er vi mange der gerne vil - jeg kommer med erfaringer fra virkeligheden.

Min politiske karriere er ung endnu, men jeg har altid været en stærk stemme i SF igennem årene.

Har du en fortælling du gerne vil have jeg tager op, så kontakt mig og jeg skal gøre mit bedste.

Politik handler om dialog og kompromis. Politik har altid interesseret mig og de seneste år har jeg været meget aktiv. Jeg er med i den lokale SF bestyrelse, samt SF Midtjyllands og i bestyrelsen på SOSU Østjylland. Mangfoldighed er en styrke og for mig er det vigtigt at spille hinanden gode, for at kunne supplere hinanden. Som person er jeg empatisk, udadvendt og ihærdig. Jeg ser udvikling i udfordringer. Jeg er altid glad, min humor fejler ikke noget og jeg er seriøs omkring politik.